Gravminder på Helgenæs kirkegård

På Helgenæs kirkegård er der foretaget en registrering af særligt bevaringsværdige gravminder og gravsteder i henhold til lov nr. 268 af 22. maj 1986 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
Denne registrering er blevet gennemført for at sikre kirkegårdens kulturhistorie for eftertiden.
Gravminder giver værdifulde oplysninger om de afdødes livsforløb, deres stilling, betydningsfulde indsats o. lign., ligesom de fortæller noget om menighedens tro og menneskers livssyn gennem skiftende tider og selve gravmindet udtrykker forskellige stilperioder og traditioner.
Bevaringsværdige er gravminder, der er over 100 år gamle, gravminder der er karakteristiske for den enkelte kirkegård, gravminder med en særlig udsmykning, med lokalhistoriske navne eller stavemåder, med særlige inskriptioner, gravminder udført af anerkendte kunstnere og endelig gravminder, der bevarer mindet om fortjenstfulde mænd og kvinder.
Når et gravminde eller et gravsted først er registreret og godkendt af kulturministeriet som bevaringsværdigt må det ikke fjernes fra kirkegården og familien, som ejer gravstedet, overdrager menighedsrådet ansvaret for dets fremtidige pasning og bevaring.

Jens L. Hejgaard, * 1.11.1866 – † 27.11.1941
Else Hejgaard, * 27.2.1871 – † 1.11.1946
”Lad mig kun flagre som Blad i Høst
Naar du, mit Land, min Stamme, frit maa leve”

Jens Laurits Laursen Hejgaard var født i Stødou. Han var lokalhistoriker og skrev i årene 1932-1940 “Helgenæs Sogns Historie”.
Håndskriftet er senere renskrevet og findes på Mols Arkivet i Knebel.
Ægteparret flyttede til Saxild ved Odder, hvor de begge døde.
Verselinierne stammer fra Jeppe Aakjærs digt Historiens Sang fra 1916. Digtet skildrer historiens væsentlighed og findes i Højskolesangbogen som nr. 170 Som dybest brønd.

Vagn Holst, * 6.1. 1919 – † 5.12. 1944
”DRENGE I DRENGE SOM DØDE
I TÆNDTE FOR DANMARK
I DYBESTEMULD
EN LYSENDE MORGENRØDE”

Vagn Holst var plejesøn hos Per og Katrine Holst på ”Dammen”.
”Dammen” hørte oprindeligt ind under ”Kongsgaard” og blev sammen med ”Lille Kongsgaard” frastykket i 1803.
Vagn Holst blev udannet mekaniker og flyttede til København.
Under Anden verdenskrig var Vang Holst med i en modstandsgruppe og blev dræbt under en sabotageaktion i 1944. Han blev begravet på Helgenæs.
På hans gravminde findes Danmarks Rigsvåben, som kendes helt tilbage til Knud 6’s segl fra 1190’erne samt første strofe af Kaj Munks digt ”De faldne” fra 1944 og emblemet ”Faldet i Danmarks frihedskamp 1940-1944”, som er opsat på alle frihedskæmpernes gravsten.
Se bogen “Hilsen til Lucas, Helmer og Abel. Glimt fra Besættelsestiden på Mols og Ebeltoftegnen” af J. Vedsted, F. Rasch Pedersen og K. Chr. Jensen, 1995.

Peder Jensen Holst, * i Kongsgaard 16. Decbr. 1815, † sm. Sted 30. Decbr. 1897
og Hustru, Maren Holst, f. Sørensen, * i Stødou26. Septbr. 1814, † i Kongsgaard 13. April 1901
Hvil i Fred

Peder Jensen Holst var søn af den første ejer af ”Dammen” Jens Rasmussen Holst. Sidenhen blev hans selv ejer af gården og ægteparret Peder og Maren døde som aftægtsfolk på ”Dammen”. ”Dammen” var en større gård på 140 tdr. land og havde eget vandværk samt installeret petroleumsmotor.

Proprietair, CARL BENEDICT ERHARDI, -Kongsgaard- , * 13 Decbr. 1821 † 17.3.1879
og Hustru, DORTHEA JOHANNE f. SECHER, * 16 Oktbr. 1832 †27 Marts 1903.
INGEBORG ERHARDI, * 14 April 1869 † 15 April 1964
ALT AF NAADE

Proprietair Carl Benedict Erhardi var ejer af ”Kongsgaard” og den halve kirke.
”Kongsgaard” var en proprietærgård, da gården var over 20 tønder hartkorn. En tønde hartkorn var en måleenhed for jordens bonitet.
Carl Benedict Erhardi var formand for sogneforstanderskabet i to perioder.
Carl Benedict Erhardi havde forbindelse til det danske kongehus ved Christian den 9., og han sikrede ved en direkte henvendelse til kongen at Peder Jensen Løkke fik en fortjenstmedalje for at redde to ålefiskere.
Dorthea Johanne Erhardi drev efter mandens død gården videre med hjælp fra en søn.
I 1885 skænkede hun sammen med den anden kirkeejers hustru Christine Cathrine la Cour altertavlens opstandelsesbillede til kirken. Dorthea Johanne Erhardi flyttede senere til Århus, hvor hun døde.
Ingeborg var datter af Carl Benedict og Dorthea Erhardi og ligeså Jørgine Margrethe Erhardi.

Jørgine Margrethe Erhardi
Her under hviler Jørgine Margrethe Erhardi, Født på Kongsgård 20. August 1865 Død 5. April 1866.

Jørgine var datter af proprietær Carl Benedict og Dorthea Erhardi.

Støbejernskors rejst over en datter. Disse var almindelige gravminder op gennem 1800-tallet.

Familiebegravelse fra Fuglvadgaard

Gården blev i slutningen af 1700-tallet udflyttet fra Borup. Indtil 1916 gik gården i arv fra fader til søn, herpå solgtes den til fremmede. Slægten antog navnet Fynbo og er i dag spredt over hele landet.

Nielsine Nordby, * 26.4.1855 – † 27.3.1936
Jeppe Poulsen Nordby, * 25.9.1850 – † 29.3.1942
Landsthingsmand fra 1901 til 1920, R. af Dbg.
Jesus sagde: Jeg er opstandelsen
Og Livet; den som tror paa mig,
Skal leve, om end han dør.
Johs. Ev. 11.25

Jeppe Poulsen Nordbys fader stammede fra Nordby på Samsø, deraf navnet. Bedstefaderen og faderen var de første møllere med kongelig tilladelse på Helgenæs.
Jeppe Poulsen Nordby var både på højskole og landbrugsskole og blev en af sognets foregangsmænd på landbrugsområdet.
Han drev Fejrupgård i mange år, ligesom han i 1879 oprettede et moderne fællesmejeri på gården. Mejeriet blev med andelsbevægelsens komme et andelsmejeri dvs. man var andelshaver og forpligtet til at levere mælk, som blev underkastet løbende kontrol. Et nyt og større andelsmejeri blev siden bygget på Grimshovedvej.
Jeppe Poulsen Nordby blev gift med Nielsine Jensen, også kaldet Affa. Hun var plejedatter hos præstefamilien la Cour efter faderens tidlige død.
Jeppe Poulsen Nordby var en dybt religiøs mand samt formand for sognerådet i to perioder og menighedsrådsformand gennem mange år.
Jeppe Poulsen Nordby forsøgte flere gange fra 1890 at blive valgt til Landstinget som Venstres repræsentant i Ebeltoft-kredsen. I 1901 lykkedes det og han sad i Landstinget i 19 år.
Senere gik han imidlertid over til det mere konservative Højre.
Jeppe Poulsen Nordby blev Ridder af Dannebrog i 1903.

Johannes Georg la Cour
Sognepræst til Helgenæs menighed.
f. 2. August 1815. – d. 4. Decbr 1882.
Og dette Bud have vi af ham at den, som elsker Gud skal elske sin Brodder 1. Joh. 4.21
Dette Minde rejstes som et Vidnesbyrd om Menighedens Agtelse og Kjærlighed

Johannes Georg la Cour var gift med sin kusine Christine. De fik seks børn foruden Nicoline (se nedenfor).
La Cour blev allerede ansat som kapellan ved Helgenæs Kirke i 1845 hos sin forgænger Jørgen Boserup. Han sad i sogneforstanderskabet og var særdeles aktiv inden for skolekommissionen, der var hans ansvarsområde. I det hele taget i sognets demokratiske udvikling og bondeoplysningen.
Indskriften nederst på gravmindet udtrykker menighedens agtelse for Johannes Georg la Cour og opfattelsen at han var en sand næstekærlighedens mand.
La Cour var næstsøskendebarn dvs. grandfætter til proprietær la Cour på Skærsø ved Dråby. Johannes Georg la Cour var formand for sogneforstanderskabet i to perioder.
Johannes Georg la Cour var ejer af ”Lille Kongsgaard” samt den halve kirke og tienderetten. I 1860 solgte han ”Lille Kongsgaard”, men beholdt den halve kirke og tienderetten.

Christine Cathrine la Cour født la Cour
f. paa Svendsholm, Staby Sogn, 24. Juli 1820. d. i Ebeltoft 25 Decbr. 1902.

Christine la Cour var søster til den kendte landskabsmaler Janus la Cour og datter af proprietær August Otto la Cour.
Christine Cathrine la Cour skænkede i 1885 sammen med den anden kirkeejers hustru Dorthea Erhardi altertavlens opstandelsesbillede til kirken.

Nicoline Georgine la Cour, født d. 6 April 1850, død d. 19. Januar 1851

Nicoline la Cour var datter af Johannes of Christine la Cour.

Cyclemedarbejder K. K. Andersen, * i Borup 19/8 1882, † sm. Sted 26/8 1906.
Snedkersvend A. M. A. Andersen, * i Borup 1/3 1885, † og begravet i Tyskland, 17/5 1907.
Elsket og savnet.

Mindesten for to brødre fra Borup. Karl Kristian Andersen var cyklemedarbejder og gift med Hilma Andersen.
Hans broder Anton Marius A. Andersen drog på valsen, dvs. han rejste rundt og tog arbejde forskellige steder. A. M. A. Andersen døde og blev begravet i Tyskland, men fik også en mindesten på Helgenæs.

Hilma Andersen 23.1.1878-11.6.1928.

Hilma Andersen var gift med cyklemedarbejder Karl Kristian Andersen.
Ægteparret boede i Borup og efter mandens tidlige død indrettede Hilma Andersen et dameskrædderi i sit hjem.

Landpost Agnete Hansen, * 24 August 1877, † 5 Juli 1920.
Rejst af Venner paa Helgenæs
som Tak for pligttro
og opofrende Gerning.

Agnete var datter af landposten på Helgenæs Anders Peter Hansen og overtog en del af faderens postdistrikt. Agnete var første kvindelige postbud i Danmark. Hun var landpost i 22 år indtil sin død. Agnete forblev ugift og boede hele sit liv hos forældrene i Tvilumhuset mellem Borup og Esby.

Margrethe Kristiansen, * 31.5.1874 – † 29.1.1942
K.A. Kristiansen, * 2.1.1873 – † 20.7.1950

Margrethe Kristiansen var gift med Kristian A. Kristiansen.
Han var organist og lærer ved Stødov skole fra 1910 -1943. Margrethe fødte 12 børn, som alle opnåede at blive voksne. Dette hørte dengang til sjældenhederne, da børnedødeligheden var høj.

Ole Karl Johan Olesen, * 10.3.1850 † 30.7. 1874
Ane Kathrine Olesen, f. Jakobsdatter, * 25.9. 1850 † 26.1 1922
Martinus Olesen,* 17.3 1852 †15.9. 1929
Hvil i Fred !

Ole Karl Johan Olesen havde været artillerist i Fæstningsartilleriet i København. Han blev i 1873 gift med Ane Kathrine Jacobsdatter Vidkjær fra Ørby. Efter han vendte tilbage til Helgenæs, blev han indsidder i Ørby. Dvs. han lejede jord og bolig hos en gårdmand uden at have tjeneste hos denne.
Ane Kathrine blev, efter Ole Karl Johan Olesen tidlige død, gift med Martinus Olesen, som var husmand i Ørby, men stammede fra gården ”Stadsballe” i Vistoft Sogn.

L.P. Heilmann, * 23.12. 1866 – †17.3. 1933
Sognepræst paa Helgenæs, 1905 – 1917
Joh.1.29
Rejst af venner

Mindre gravsten:
Malerinden
Flora Heilmann // f. Hermansen, * 22.6. 1872 – †30.6. 1944

Lorentz Peter Heilmann var præst på Helgenæs 1905-1917. Forinden havde han siden 1896 været præst på Færøerne. Lorentz Peter Heilmann havde en aftale med menighedsrådet for Helgenæs Kirke om at ægteparret skulle begraves på Helgenæs Kirkegård.
Lorentz Peter Heilmann selv var frimurer og en ivrig jæger.
Flora Rosalia Heilmann var kunstmaler og indrettede et atelier på loftet i præstegården. Her malede hun blomster- og landskabsbilleder, hvoraf nogle stadig findes i privateje blandt Helgenæses familier.
Lorentz Peter Heilmann blev imidlertid afskediget fra embedet på Helgenæs og ægteparrets veje skiltes, men ægteparret blev aldrig skilt.
Lorentz Peter Heilmann blev fuldmægtig ved Gudenåcentralens kontor, som lå i Aarhus.
Flora Heilmann flyttede til København, hvor hun forsatte sit virke som kunstmaler. Hun boede på et frimurerhjem på Sortedam Doseringen i sine sidste år.
Flora Heilmann tog i flere perioder til Færøerne, hvor hun gennem sine tegninger og malerier bidrog til bevaring af den færøske kulturarv og til kunstnermiljøet på Færøerne i det hele taget. Mange af hendes tegninger findes i dag bevaret på Landsbiblioteket i Tórshavn.
Lorentz Peter Heilmann havde lavet en aftale med Helgenæs Menighedsråd at både han og hustruen skulle begraves på Helgenæs Kirkegård.

BIRTHE NICLASSEN, F. CHRISTENSEN, * 1834 – † 1902
HELGE J. NICLASSEN, * 1900 – † 1902
ALT AF NAADE

Birthe Niclassen boede hos sønnen, sognepræsten Nikolaj Christian Adolf Niclassen. Hun døde på Helgenæs præstegård. Helge Jesper var sognepræstens søn. Præstens moder døde i marts måned, og hans søn en måned senere.

Skræder, A. Sørensen Nykjærs, Familie- Gravsted
Fred

A. Sørensen Nykjær var skrædder fra Ørby. De første skræddere på Helgenæs var omvandrende svende, som gik fra hus til hus og syede for folk. Ofte først i forbindelse med indgåelse af ægteskab nedsatte de sig som erhvervsdrivende. Bemærk gammel stavning af skrædder.

Udstedsbestyrer i Grønland
J. Sørensen Nyekjær, * 7.4.1861 † 17.6. 1929
Lovise Nyekjær, * 27.11.1871 † 19.3. 1956
Fred

Jens Sørensen Nyekjær var født i Ørby. Han rejste til Grønland, hvor han var han udstedsbestyrer i Narssalik. En udstedsbestyrer var ansvarlig for de lokale beboeres opførsel over for den offentlige forvaltning. På Grønland giftede han sig med Lovise, som var af grønlandsk og norsk afstamning. Hendes far var nordmand og havde også været udstedsbestyrer.
Ægteparret flyttede til Kongsgårde. Efter mandens tidligere død levede Lovise af en mindre pension samt ved at garve skind og fremstille hjemmesko.

Baadfører, Carl Olsen, * 11.1.1900 – † 24.6.1991

Carl Olsen stammede fra Ørby og var i mange år bådfører på paketbåden ”Skødshoved”, der sejlede mellem Aarhus og Skødshoved frem til 1951. Sammen med sin far og bror havde han i 1919 købt paketbåden og de påbegyndte i 1920 rutesejladser til Aarhus efter de havde udstyret båden med et forhøjet fordæk og et styrehus.
Efter den egentlige rutesejlads sluttede i 1951, forsatte familien, som havde et brændselsfirma i Kongsgårde, med at bruge Skødshoved til at transportere koks, petroleum mm. Passagerer tog man også stadig med. I 1970 sluttede sejladserne endeligt, men familien beholdt Skødshoved som lystbåd.
Veteranskibet Skødshoved er i dag restaureret og ejet af en selvejende institution. I dag er det muligt at sejle til de mange små anløbsbroer som stadig findes omkring vigene. Hver sommer sejler parketbåden som nationalparkskib. Båden ligger i Fregathavnen i Ebeltoft.

Herunder hviler Jens Rasmussen Født i Strands 20. November 1785 Gift med Else Marie Pedersdatter Holst Død 1871.
Herunder hviler En Agtbar Kone Ane Marie Kjerstine Jensdatter Født 14. September 1827 Død 14. Februar 1856.

Støbejernskorsene er tidlige opretstående gravminder for menigmand. Sommerfuglen øverst på korset symboliserede sjælen.

Ane Cathrine Nielsdatter 1790-21.2.1868
K. J. Søndergaard 1798-26.5.1880

Ane Cathrine Nielsdatter var gift med Kresten Jensen Søndergård.
Ægteparret boede på den søndre gård i Fejrup – “Søndergaard”. Gravmindet hører til blandt de ældste på kirkegården og er karakteristisk med sit støbte, høj-relief kors på bagsiden med et bibelcitat hentet fra Paulus’ brev til Filipperne 1:21. samt et solsymbol.
I 1852 flyttede ægteparret i aftægtsbolig i den vestlige ende af gården og fik i forbindelse med overdragelsen af gården til sønnen udfærdiget en opholdskontrakt. Dette var sædvanen dengang. I kontrakten forpligtede sønnen sig til at levere rug, byg, malt, saltet og tørret flæsk, ost, en ko og tre får samt græsning til dem, æltetørv og husgeråd, korn kørt til møllen, brød bagt og en pige til deres opvartning om nødvendigt og endelig en anstændig og hæderlig begravelse efter egnens skik og brug.
Dette gravminde hører til sjældenhederne på Helgenæs Kirkegård. Det er en marmorplade indsat i en støbt ”cementkasse” med et højt latinsk kors og tekst, stjerne og sol på bagsiden.

Peter Christian Løkke, f. 5 Dcbr. 188, d. 9 Dcbr. s. Aar
Sov södt!

Barnet blev hjemmedøbt af skolelæreren, da barnet skulle døbes inden otte dage og ligesom dåben var nødvendig for at barnet kunne begraves i indviet jord på kirkegården.

Søren Sørensen af Borup, * 12 Septbr. 1821 † 14 Marts 1890,
og Hustru
Ane Kathrine Pedersdatter, * 2 April 1832 † 5. April 1912
Hvil i Fred

Søren Sørensen stammede fra Tved, men blev husmand i Borup.
Ane Kathrine Pedersdatter var fra Esby. Det var skik og brug langt op gennem 1800-tallet at man arvede bedsteforældrenes navn som fornavn og enten blev datter eller søn tilføjet faderens navn som efternavn.

Gaardejer Søren Jensen Samsing af Ørby, * 25.2.1814 – † 16.8.1900
Kirstine Jensdatter, * 27.1.1818 – † 19.6.1905

Søren Peder Sørensen
Sognefoged, Søren Peder Sørensen, f. 3.4.1868 d. 23.1. 1947
Nielsine Sørensen, f. 20.3. 1872 d. 4.8. 1952
Hvil i Fred

Ægteparret boede i Ørby. Søren Peder Sørensen fungerede i mange år som sognefoged. For at være sognefoged skulle man være en egnet, hæderlig og myndig mand.
Embedet sognefoged blev oprettet i 1791 og er den udøvende politimyndighed i et landsogn. Hvervet blev afskaffet i 1973 og funktionen blev erstattet af en landbetjent.

N. P. Duun
FRED
Gaardejer af Stødau N.P. Duun, * 15.6. 1864 † 11.11.1931
Rasmine Duun f. Sørensen * 28.8. 1865 † 5.7. 1936
Tak

Duun var oprindeligt et tilnavn, men allerede i 1786 optræder det som slægtsnavn. Niels Peter Duun var formand for sognerådet på Helgenæs, brandfoged i Stødou. Bemærk den gamle stavemåde “af Stødau”.

Mejeribestyrer Chr. Christensen * 22.1.1888 – † 17.3.1950
Valborg Christensen * 24.2.1896 – † 14.7.1975

Chr. Christensen var mejeribestyrer på Helgenæs Andelsmejeri, som i1966 blev overtaget af Thorup Mejeri.

Karetmager
Mikkel P. Mikkelsen, * 27.9.1876 – † 27.10.1949
Kirstine Mikkelsen, * 7.1.1909 – † 11.11.1984

Karetmageren eller hjulmanden i Esby, som fremstillede vogne og hjul. Hans hustru Kirstine var kogekone.

Jørgen Severin Boserup og Karen Landorph Boserup
Østsiden: JØRGEN SEVERIN BOSERUP, SOGNEPRÆST PAA HELGENÆS, DØD 19 MARTS 1858 82 AAR
KAREN LANDORPH BOSERUP F. LASSEN, DØD 10 AUGUST 1845 55 AAR
DETTE MINDE REJSTES AF ERKJENTTLIGE SLÆGTNINGER

Sydsiden: PETER HENRIK ROSENDAHL, SOGNEPRÆST PAA HELGENÆS, DØD 16 JANUAR, 1821 45 AAR

Nordsiden: THOMASINE ROSENDAHL, DØD 10 MARTS 1821, 1 AAR

Jørgen Severin Boserup var søn af præsten Christian Redlick Thomsen Boserup, som havde været præst ved Helgenæs kirke fra 1764-1786, og hvis epitafium hænger inde i kirken.
Jørgen Severin Boserup var født i 1776 og var præst på Helgenæs fra 1821-1858. Han giftede sig med sin forgænger Peter Henrik Rosendahls enke, Karen Landorph Lassen. Dette var almindelig skik og brug på denne tid.
Peter Henrik Rosendahl havde været præst fra 1817-1820.
Jørgen Severin Boserup var kendt for sit fravær ved skolekommissionsmøderne, om end kancelliet (det centrale forvaltnings- og regeringsorgan i Danmark indtil 1848) flere gange påbød ham at deltage. Skolevæsenet var nemlig dengang præstens ansvarsområde.
J.S. Boserup bliver derfor omtalt og kendt som en modvillig og egensindig præst, men han var sandsynligvis blot senil. Han ansætter således også allerede i 1845 og for egen regning den senere sognepræst Johannes Georg la Cour som kapellan, hjælpepræst.
Thomasine Rosendahl var datter af Karen Landorph Boserup og hendes første mand.

.

Kjersten Marie Nielsdatter, * 28-4-1838 † 18-9-1899
og forhv. Gaardejer i Ørby, Laurs Peter Jensen,* 14-10-1835 † 14-6-1901
Hvil i Fred!

Jensine Rasmussen * 2.11.1876 – † 10.10.1924

Laurits Laursen, * 29 Marts 1877, † 14 August 1902
Hvil i Fred

Maren Pedersen 1878-1964

Opnåede 30-års jubilæum som sygeplejerske og der blev i den anledning lavet mange lejlighedssange til hendes ære. Disse findes i dag på Mols Arkivet i Knebel. Hun var også husmoderafløser på Helgenæs og var meget respekteret på halvøen. Maren Pedersen boede i Esby på Bygaden 136. Huset blev sener Esby Kro.

Niels Løcke. * i Ørby 12.1.1837. † i Borup 6.6.1898.
og Hustru Ane Løcke f. Jensdatter, * i Borup 21.10.1835. † samst. 28.4.1916.

Veteran Dbm Niels Jensen Birk, f. 23.9.1840 d. 13.1.1929
Theresia Birk, f. Rygaard, f.24.10.1845 d. 2.3.1928

Niels Jensen Birk blev født og boede i Borup. Han havde deltaget i krigen mod Preussen, som Danmark tabte i 1864 og hvor Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg. Han var veteran og Dannebrogsmand. Niels Jensen Birk var snedkermester og på sine ældre dage aldersrentenyder. Aldersrente var en statslig overførselsindkomst indført i 1922 og forløberen for folkepensionen.

Her under hviler min kære elskede Mand. 4 Børns kærlige Fader
Carl Jakobsen, * I Stødou 15.9. 1880, † i Viggabet 9.5. 1917
Elsket og savnet

SOGNEPRÆST
PER CHRISTIANSEN
9.8.1921-22.1 1989

Præst ved Helgenæs Kirke fra 1947 til 1955.

Rasmus Johnsen Petersen * 5.4.1890 – † 7.8.1959
Anna Johnsen Petersen, * 6.3.1888 – † 9.5.1966

Jacob Nielsen * 16 Janr. 1805 † 26 janr. 1866
og Hustru,Kirsten Jensdatter * 14 Decbr. 1812 † 21 Oktbr. 1878
Mette Marie, Jacobsen f. Pedersen * 22 Juni 1819 † 5 Juli 1902
Gartner M. Jacobsen * 3 Aug. 1848 †25 April 1931

Jacob Nielsen var husmand i Fejrup. Gartner Marius Jakobsen var også født i Fejrup, men gartner i Stødou og formand for sognerådet fra 1888-1891 og medlem af det første menighedsråd på Helgenæs.

Karl Petersen, * i Elsborg Skole 28 Novbr. 1867, † i Stengaard 5 Juli 1889
Elsket og savnet

Karl Petersen var forvalter hos sin svigerfader Peder Rasmussen Duhn i Fejrup på ”Stengården”. Han døde ved et styrt fra det øverste af taget og ned på det hårde ladegulv.

Minde over Niels Sørensen af Borup Mark * 5 Marts 1832 † 30 Septbr. 1885
og Hustru Kirsten Pedersdatter * 1 Novbr. 1835 † 10 Decbr. 1919
Hvil i Fred

Husmand i Borup. Kirsten Pedersdatter boede hos datteren og svigersønnen, som overtog husmandsstedet efter ægtemandens død.

Anton Christensen * 18.12. 1847 † 15.8. 1925
Kristiane Christensen * 20.12. 18 † . 19

Minde over fhv. Gaardejer, Dbmd, Peder Jensen Løkke, * i Fejrup 22 Septbr. 1828 † i Kongsgaard 29 Juni 1906
og Hustru K.M. Løkke, * 14 Decbr. 1837 †14 Jan. 1917.
Hvil i Fred.

Peter Jensen Løkke var født i Fejrup. Han var ejer af forskellige gårde i tidens løb. Navnet Løkke er et stednavn, som kendes allerede i 1683. Peter Jensen Løkke var gift med Kirsten Marie Rasmusdatter Duun.
I 1847 reddede Peter Løkke to ålefiskere fra at drukne ud for Fejrup By. Mændene var i en kraftig storm strandet på en ituslået ålegård et pænt stykke fra land.
Peter Løkke hentede sin fars arbejdshest og hentede mændene ind én af gangen. Sognepræsten lovede ham en redningsmedalje.
Først 47 år senere, i 1893 skrev Joachim Kattrup, en lokal digter, som ligger begravet på Vistoft kirkegård, et hyldestdigt i Aarhus Stiftstidende og på proprietær Erhardis foranledning modtog Peter Løkke på sin 65-års fødselsdag samme år, endelig Dannebrogskorset af Kong Christian den 9. og blev Dannebrogsmand.

Peter Bartholin Jacobsen, * i Viggabsgaard 4.12.1852 † i Ørby 19.1. 1898
Ane Mette Jacobsen, * i Ørby 12.8. 1860 †sm. Sted 17.5. 1946
Elsket og savnet

Peter B. Jacobsen var født på ”Viggabsgaarden”, som oprindeligt havde ligget inde i Borup by. Men allerede i 1801 lå gården på sin nuværende placering på den yderste nordspids af Helgenæs. Gårdens marker var de nu statsejede områder ved Ryes Skanser og Dragsmuren, hvorfra general Rye afsejlede til Fredericia i 1849.
Peter B. Jacobsen blev hjemmedøbt. Ikke nødvendigvis fordi han var svagelig, men dengang skulle et barn døbes senest 8 dage efter det var født og hjemmedåb var derfor meget almindeligt.
Hjemmedøbte børn blev siden “publiceret” i kirken til bekræftelse af dåben i faddernes nærvær. Efter barsel blev kvinden ligeledes “introduceret” dvs. indført i kirken igen af præsten. Hustruen Ane Mette Jacobsen var fra Ørby.