Rolsø

Rolsø kapel og kirkegård

På den tid, hvor Kong Valdemar den Store regerende Danmark, ridderkulturen blomstrede og de første folkeviser så dagens lys, besluttede man at bygge en kirke i Roelse Sogn. Men hvor skulle kirken ligge? I første omgang blev byggeriet påbegyndt på engen Klokkerholm, men hvad håndværkerne fik for hånden i løbet af dagen, rev troldene ned om natten. Sognets beboere besluttede derfor, at andre magter skulle bestemme kirkens beliggenhed. Historien fortæller, at to kvier blev bundet sammen og sluppet løs i skumringen. Der, hvor man fandt dem i morgengryet, skulle kirken bygges. De to kvier må have haft en god sans for smuk natur, for på den flade bakketop med udsigt over Kaløvig, Knebelvig og Mols bjerge, hvor kun det gamle våbenhus i dag står tilbage, lå kvierne og sov, da solen stod op. Og præcist her opførte man så i år 1175 Roelse Kirke, som fik lov til at stå i 733 år, før den blev nedrevet i 1908.

De eneste bygningsdele, der i dag står tilbage efter nedrivningen, er det gamle våbenhus, som kaldes Rolsø Kapel, samt indgangsportalen og klokketårnet. Kapellet er omgivet af et stort set ubefolket næs, der udgør den nordlige munding til Knebel Vig på Mols. På den omliggende Rolsø Kirkegård er de gamle gravsteder i modsætning til de fleste andre ødekirkegårde i Danmark ikke blevet sløjfet. Her findes blandt andet gravsteder med støbejernskors, hvor gravstedsteksten er støbt ind i jernet.

Rolsø Kirke blev bygget arkitektonisk stort set identisk med den nærliggende Knebel kirke. Oprindeligt bestod kirken af et skib og et kor opført af rå kampesten. Skibet var ca. 10 meter langt og 8 meter bredt, mens koret var ca. 5 meter langt og 6,5 meter bredt. I 1400-tallet blev skibet forlænget ca. 3 meter mod vest og ved gavlen af denne nye tilbygning opførtes et klokketårn – et såkaldt styltetårn – ligesom kirken på sydsiden fik tilført et våbenhus.

Indvendigt var kirken meget spartansk indrettet med simple træbænke. Korhvælvingens østvæg var dekoreret med et geometrisk påmalet mønster, mens der i kapperne var en buefrise. I den nordre kappe var der malet en blomstervase, og i den østre kappe var der malet et kors, mens en biskops våbenskjold og et håndværkerbomærke prydede den søndre kappe. Der var ganske få og små vinduer, der næppe har kunnet tilføre kirkerummet meget lys. Alterbordet var rå murværk, og altertavlen var af katolsk oprindelse, og havde fire motiver.

Granitdøbefonten blev lavet i slutningen af 1100-tallet. Skaberen skulle angiveligt være den romanske stenmester Hother. Formålet bag døbefontens ornamentik er baseret på en tro på at rebbåndets grafiske magi forhindrer onde ånder i at trænge over båndet og ind til selve dåbskarret med det indviede vand og det lille barn.

En anden Hother-døbefont kan man finde i Hammelev Kirke, der ligger på Norddjursland 5 km. nord for Grenå, og også her finder man motiverne med det ubrudte snoede rebbånd.

Prædikestolen blev lavet i 1634. Den er dekoreret med rennæsance-ornamentik og er blevet malet adskillige gange i årenes løb. De originale farver var holdt i brune og sorte nuancer. Efter en restaurering i starten af 1990’erne, fik prædikestolen nye farver matchende til loftet i kirken. Både døbefont og prædikestol er i dag at finde i Vrinners kirke.

Forhistorien

Forhistorien bag den kirkeløse kirkegård er, at herremanden på nabogården Rolsøgård for godt 300 år siden, i året 1695, fik tilladelse til at nedlægge landsbyen, Roelse /Rolsø. Den nedlagte landsby rummede foruden Rolsø Kirke, 8 gårde og 6 huse, inklusive præstegården, samt en mølle.

Landsbyen blev nedlagt på trods af Christian d. 5.’s Danske Lov, hvor det fremgår at ”ingen landsbyer eller bøndergårde må ødelægges for at forbedre sædegaardens avl”. Men da ejeren af herresædet Roelsgård var ven med Danmarks enevældige konge, kan dette muligvis have haft en vis indflydelse på, at det lykkedes for herremanden at få lov til at nedlægge landsbyen. Det er vel overflødigt at nævne, at det skete mod præstens vilje. En kongelig betingelse for at nedlægge landsbyen Roelse i 1696 var, at præsten og sognebørnene skulle have mulighed for husly i Roelse, når der var gudstjeneste i kirken.

Tilbage stod herregården, Rolsøgård, ved havet mellem Knebel Vig og Århus Bugt, samt kirken. Afstanden til Vrinners, som efter nedlæggelsen af landsbyen Rolsø blev sognets hovedby, var 2,5 km. Her blev i 1899 opført et missionshus, som i stigende grad anvendtes til gudstjenester. Man byggede endda et lille stenskur med tykke mure ved siden af missionshuset. Dette kunne anvendes til kapel, hvis vejr og vind gjorde transport til Roelse umulig.

Blandt byens førende familier og hos sognepræsten spirede ønsket om opførelsen af en ny kirke i byen centrum. Missionshuset i Vrinners dannede således rammen om det møde i vinteren 1903, som blev skæbnesvangert for Roelse kirke. Der blev nedsat en komite, der skulle arbejde for at få nedlagt Roelse kirke til fordel for en ny kirke. Det lykkedes at indsamle en del private midler samt at få projektet på finansloven.

I dag virker en afstand på 2,5 kilometer mellem Vrinners og kirken på næsset ikke voldsom, men dengang forgik transport til fods eller til hest, og ikke mindst for ældre mennesker, der ofte søgte at gå i kirke hver søndag, kunne en gåtur i de vindudsatte bakker i al slags vejr på 5 kilometer, frem og tilbage, være lang.

I 1907 stod byggeriet af Vrinners Kirke færdigt til indvielse i september måned. En del af inventaret fra den gamle kirke genanvendtes i den nye. Rolsø kirke blev herefter nedrevet i 1908.

Rolsø Kirke, der blev bygget omkring år 1175, eksisterede således i 733 år. Tilbage står i dag våbenhuset, der efter 1908 blev indrettet som kapel på den bevarede Rolsø Kirkegård, der fik lov til at blive liggende. Det gamle alter med altertavlen og et epitafium udgør nu udsmykningen i kapellet.

Samtidig blev den gamle kirkeklokke ophængt i en ny klokkestabel. Kirkegården er omgivet af et malerisk kampestensdige med grønne marker og blåt hav lige udenfor – og med udsyn over vigen til Kalø Slotsruin. Ved indgangen til kirkegården mødes man af en indgangsportal med køreport og låge.

Kirkegården

Rolsø ødekirkegård er en af de eneste af sin slags i Danmark. Gravminderne er stærkt koncentreret om den tid, da Rolsø Kirke blev nedrevet (1908). De mange sten, der er sat over gårdmænd på egnen og deres familier udgør et vigtigt historisk vidnesbyrd.

Et eksempel på tidligere tiders gravstedsskik er lærer Chr. Johansens gravsted fra 1897. Her er et sort-hvid portrætfoto af Chr. Johansen indlejret centralt i gravstenen, en skik, som ikke har været så meget anvendt i Danmark i modsætning til flere andre steder verden over, hvor fotos af afdøde er almindeligt forekommende som del af et gravsted. Man kan undre sig over den høje fotografiske kvalitet af fotoet af Chr. Johansen, der er taget i slutningen af 1800-tallet. Og ud over en mindre slagskade viser stenen ikke mange tegn på ældning, selv om den har stået ubeskyttet i vejr og vind i over 100 år på et øde vindblæst næs ud til havet.

Tilknytningen til Rolsøgård er ligeledes unik, idet langt de fleste af Rolsøgårds ejere i perioden fra 1816 og til i dag ligger begravet her.

I september 2020 blev en ny registrant over gravminderne på Rolsø Kirkegård færdiggjort. Den er udarbejdet af Søren Erik Dam, Lene Duun og Elsa Holmer for Menighedsrådet. Registranten medtager oplysninger fra Østjyllands Museums registrering af gravminder i 2001, oplysninger om tilknytning til Rolsøgård og også fotos af samtlige gravsten på kirkegården. Registranten indeholder ud over museets bemærkninger også oplysninger om, hvilke gårde de gravlagte har været tilknyttet – der hvor det har været muligt at opspore dette. Oplysninger om den periode, de tidligere ejere har ejet Rolsøgård, er lagt ind i registranten.

De fleste fotos stammer fra www.dk-gravsten.dk som har givet tilladelse til anvendelsen. De resterende fotos er taget af Elsa Holmer. Der forefindes ved indgangen til kirkegården en QR-kode, som ved scanning giver direkte adgang til den fulde registrant. Registranten kan også ses ved at klikke her

Gravstederne i registranten er opført efter gravstedsnummer. Der forefindes sammen med pjecer over Rolsø Kirke også et kirkegårdskort med indtegnede gravstedsnumre ved indgangen til kirkegården.

Et resumé af registranten opført efter fornavn på den gravlagte kan ses ved at klikke her

Fotos af de fleste gravsten på Rolsø Kirkegård kan ses ved at klikke på dette link: www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Rolsoe.php

Der afholdes hver sommer friluftsgudstjenester på den naturskønne kirkegård med det gamle kapel. Det er ikke tilladt at foretage begravelser på kirkegården, men såvel kapel som gravsteder plejes og vedligeholdes i en god stand. Rolsø kirkegård og kapel er virkelig et besøg værd.

Tekst: Elsa Holmer

Kilder:

1. Trap Danmark, 4. udgave, 6. bind, Randers Amt
2. Historien om Rolsø Kirke (1999) Folder af Anne Bytofte
3. Vilfred Friborg Hansen, lokalhistorisk hjemmeside, Rolsø Kapel. http://friborghansen.dk
4. Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Rolsø_Kapel

Mere om Rolsøgård og familierne bag kan læses her: http://friborghansen.dk/wp-content/uploads/2018/08/ROLSØGAARD-ARTIKELunder_red.juni2016.pdf