Fødsel, dåb, bryllup og død mm.

Af historiske årsager ligger civilregistreringen (dvs. registrering af fødsler og dødsfald) af alle borgere i Danmark i Folkekirkens regi – simpelthen fordi indskrivning i kirkebøgerne i gamle dage var den eneste form for registrering, der blev foretaget af danske borgere. Denne ordning har Folketinget hidtil bestemt skal opretholdes. (Gælder dog ikke i Sønderjylland).

Et barns fødsel skal derfor anmeldes til sognepræsten (i byerne kirkekontoret) i moderens bopælssogn, der så registrerer fødslen. Denne anmeldelse foretages i dag af jordemoderen.

Man skal altså som forældre ikke selv foretage sig noget.

Faderskab
Hvis faderen til et barn, der er født uden for ægteskab, ønsker at anerkende faderskabet, skal han senest 14 dage efter fødslen afgive en digital erklæring (en såkaldt ”omsorgs- og ansvarserklæring”) herom. Denne foretages på www.borger.dk/familie og børn/faderskab, hvorefter sognepræsten/kirkekontoret automatisk får besked og kan registrere faderskabet.

Erklæringen giver forældrene fælles forældremyndighed.

Er erklæringen ikke afgivet inden 14 dage efter barnets fødsel, sendes sagen til Statsforvaltningen.

Et barn skal navngives, inden det er 6 måneder gammelt.
 
Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn. Hvis forældrene har hver sit efternavn, kan de ved navngivningen vælge, om barnet skal have faderens eller moderens efternavn. Barnet kan eventuelt få den anden forælders efternavn som mellemnavn.
 
Et barn skal have et eller flere fornavne. Som fornavn må man ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for barnet.
 
I kan finde lister over godkendte pige- og drengenavne, en liste med frie efternavne samt oversigt over forskellige navneregler på www.borger.dk/familie og børn/navne og navneændring/navneregler
 
 
Dåb
Navngivning kan ske i forbindelse med dåb. Ønsker I jeres barn døbt i folkekirken, skal I henvende jer til den præst, I ønsker skal foretage dåben. Her aftaler I, hvornår barnedåben skal foregå. Det er en god idé, at I henvender jer i god tid, hvis I ønsker, at dåben skal finde sted en bestemt søndag. Inden dåben mødes I med præsten, der gennemgår dåbsritualet og taler med jer om selve dåben. Dette møde kan finde sted hos præsten eller hos jer.
 
I skal oplyse navn på barnet og navn og adresse på mindst to og højst fem døbte faddere på dette tidspunkt. En fadder skal almindeligvis være fyldt 18 år.
 
I særlige tilfælde kan dåb finde sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, almindeligvis på en lørdag.
 
Se desuden mere på: Folkekirkens side om dåb .
 
Navngivning
Navngivning kan også ske uden dåb. I så fald indtastes navnet på www.borger.dk/familie og børn/navne og navneændring. Herefter får sognepræsten/kirkekontoret automatisk besked om navngivningen, hvorpå denne registreres og der udstedes en personattest, hvoraf navnet fremgår.
 
Har man navngivet sit barn ved anmeldelse, kan der afholdes dåb senere.

Vielse kan finde sted i en kirke eller på et rådhus og kan foretages, hvad enten parterne er af forskelligt eller af samme køn.

Inden vielse kan finde sted, skal I have udstedt en såkaldt prøvelsesattest, som dokumenterer, at I opfylder ægteskabslovens betingelser for at indgå ægteskab med hinanden.

Det sker ved at udfylde en ægteskabserklæring på www.borger.dk/Sider/Naar-I-vil-giftes.aspx

På baggrund heraf udsteder borgerservice i jeres bopælskommune prøvelsesattesten.

Skal I vies på rådhuset, beholder kommunen prøvelsesattesten. Skal I vies i en kirke, sender kommunen den til jer. I afleverer den så til præsten.

Attesten må ikke være mere end fire måneder gammel, når vielsen finder sted.

For at blive viet i kirkerne på Mols og Helgenæs skal I have en tilknytning til området. Det vil sige, at I enten skal bo her, være født her, have nære slægtninge boende – eller have et sommerhus i området.

I henvender jer i god tid før brylluppet til sognepræsten og aftaler dag og tidspunkt for vielsen. Nogle uger før brylluppet mødes I med præsten, hvor vielsesritualet gennemgås, og I aftaler, hvad der skal synges osv. Der skal også medbringes navn og adresse på to vidner. Loven kræver nemlig, at en vielse for at være gyldig skal foretages i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse i Folkekirken kan kun ske, når mindst den ene af parterne er medlem af Folkekirken.

Et bryllup i vores kirker er gratis. Det eneste, der evt. skal betales for, er særlig pynt i kirken. I må gerne selv pynte – eller få andre til det. I kan også – mod betaling af blomster osv. – få graveren til det. Hvad enten I selv pynter eller ønsker graveren til det, skal det aftales med graveren i rimelig tid før brylluppet.

Hvis I er blevet borgerligt viet, kan I få en kirkelig velsignelse af ægteskabet ved en præst i Folkekirken, hvis mindst den ene af jer er medlem af Folkekirken. Der gælder hos os samme tilknytningskrav til området som ved bryllupper.

Det er i dag også muligt at blive viet udendørs af en præst, hvis en række betingelser er opfyldt. Begge præster på Mols/Helgenæs medvirker gerne, men anbefaler af praktiske årsager, at vielse finder sted i kirken.

Se desuden mere på Folkekirkens side om vielse .

Når et menneske i Danmark dør, skal en af de nærmeste pårørende – ægtefælle, børn, forældre, anden nær slægtning (i nævnte rækkefølge) – anmelde dødsfaldet til det sogn, hvor den afdøde boede, senest to hverdage efter dødsfaldet. Det vil på landet sige til sognepræsten, i byerne kirkekontoret. De fleste vælger at kontakte en bedemand umiddelbart efter dødsfaldet, og så lade anmeldelsen gå gennem ham. Skal en præst medvirke ved en begravelseshøjtidelighed, tages herefter kontakt til præsten, så der kan aftales tid og sted for begravelseshandlingen – og tid for en samtale forud for begravelsen.

Du skal som anmelder af et dødsfald tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå, og om der skal medvirke en præst. Afdødes ønsker skal i videst muligt omfang respekteres. Har en afdød meldt sig ud af Folkekirken, anses dette almindeligvis som et udtryk for, at vedkommende ikke ønsker, at en præst medvirker – ligesom ingen præst har pligt til at medvirke i en sådan situation.

Hvis afdøde skal begraves (jordfæstes) sker jordpåkastelsen normalt, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, kaldes begravelseshøjtideligheden for en bisættelse. I dette tilfælde sker jordpåkastelsen i kirken eller kapellet, hvor højtideligheden foregår.

Begravelse eller bisættelse skal finde sted senest 14 dage efter dødsfaldet. Hvis helt særlige forhold gør, at man ønsker højtideligheden senere end 14 dage efter dødsfaldet, skal embedslægen søges om tilladelse hertil. Ansøgning sker almindeligvis gennem bedemanden.

Hvis afdøde skal brændes (kremeres), udleveres urnen til bedemanden, når kremeringen har fundet sted. Bedemanden afleverer urnen til graveren, der så aftaler med de pårørende, hvornår de ønsker urnen nedsat. Her er der ingen formelle tidsfrister, der skal overholdes.

Man kan også få asken spredt over havet. Dette kræver, at afdøde skriftligt har udtrykt ønske herom.

Se mere på: Folkekirkens side om begravelse .