Knebel Kirke


Knebel Bygade 72, Knebel, 8420 Knebel
Kirken er åben hver dag fra kl. 8-18.
Kirken kan dog være lukket pga. kirkelige handlinger.

Gruppebesøg i Knebel Kirke aftales med Claus Rasmussen nulfor@post.tele.dk, tlf. 22 89 53 95

>> Læs mere

Knebel Kirke

Knebel kirke ligger usædvanlig smukt, i den sydlige del af Knebel by, umiddelbart ud til nordsiden af Knebel Vig. Der er direkte udsigt over vandet og til den lille, hyggelige landsby Knebelbro lige overfor.

Kirkens historie

Knebel kirke har siden 1170’erne stået på sin bakke ned mod Knebel Vig som et pejlemærke for søfarende og som et kirkeskib for de fastboende. Det menes, at der, før stenkirken blev opført, lå en trækirke på stedet. I hvert tilfælde er der blevet fundet trækulsrester under nogle af kirkens syldsten (bygningsfundament af kampesten), som kunne tyde på en ældre kirke, som måske brændte. Måske lå der i hedensk tid et tempel, som blev brændt ned efter kristendommens indtog på Mols. Noget var i hvert tilfælde blevet ofret dér, som ikke hørte hjemme i den kristne gudstjeneste. Da arkæologer i 1956 gravede i kirkens gulv, fandt de tænder og knoglerester fra en hest – et dyr, som vikingerne regnede for helligt.

Det var i Kong Valdemar den Stores regeringstid, at Knebel Kirke sammen med hundredvis af andre kirker landet over blev bygget. Byggestilen var romansk med rundbuede vinduesåbninger. Den første tid var kirken noget mindre, end den vi ser i dag. Siden blev den forlænget mod vest og koret i øst forsynet med buer.

Oprindeligt var taget at strå. Noget tyder på, at det brændte engang. Men siden kirken blev udvidet og hvælvingen i koret bygget, har kirken været med tag af tegl.

Klokketårnet var i begyndelsen en lille klokkestabel i kirkegårdens nordøstlige hjørne. Omkring 1738 blev den afløst af en lille tagrytter i kirkens vestre ende, hvor klokken hænger den dag i dag.

Kirkens våbenhus bærer årstallet 1550. Nogen påstår, at det egentlig burde være 1750, men at smeden ikke kunne tælle til 7. Det korrekte årstal er dog efter al sandsynlighed 1550.

Mens Danmark endnu var katolsk, dvs. indtil år 1536, hørte Knebel Kirke ind under bispedømmet i Århus. Menigheden måtte nøjes med lejlighedsvise besøg af kanniker herfra, idet der ikke var nogen fastboende præst. Efter Reformationen blev der bygget præstegård i Tved Sogn, men først i 1551 blev Knebel og Rolsø Sogne et selvstændigt pastorat med egen præst – sådan som det har været siden. I 2016 blev pastoratet dog lagt sammen med Agri-Egens pastorat under det sammenlagte Knebel-Rolsø-Agri-Egens Menighedsråd. I begyndelsen af 2020 blev de 2 pastorater lagt sammen til ét.

Kirkens indre

Prædikestolen er fra 1664 og er et typisk renæssancearbejde prydet med billeder af de fire evangelister. Både prædikestol og lydhimmel blev restaureret i 1980’erne.

Døbefonten stammer formentlig helt tilbage fra kirkens opførelse. Den har været placeret flere steder i kirkerummet i årenes løb. Fonten er romansk med buet kumme og en firkantet fod. Dåbsfadet er fra 1618 udført i messing med syndefaldet som motiv. Dåbskanden er af tin og er i Chr.d.VIII stil. Dåbsfadet og kanden kan dog kun ses ved kirkelige handlinger.

De rundbuede vinduer og gulvene i grå-gule fliser og mursten stammer fra en restaurering ved arkitekt Axel Skov i 1956.

På kirkens nordvæg hænger et epitafium over Albert Jensen og hans hustruer. Albert Jensen var præst fra 1618 til 1670. Han blev senere provst og ligger begravet under korets gulv sammen med sine koner i smalle, spidsformede egetræskister.

Alter

Der har formentlig stået mange altre i Knebel Kirke. Hvor mange vides dog ikke. Men nederst i kirken ses et maleri, som forestiller Jesus i Getsemane have og som udgjorde altertavlen over kirkens alter fra sidst i 1800-tallet indtil 1956-57, hvor Knebel Kirke blev renoveret. Selve alteret blev anbragt på kirkeloftet, men maleriet fik lov til at blive hængende i kirken.

Man opsatte efter renoveringen et nyt, midlertidigt alter, som var såre enkelt. Kun et muret bord påsat lodrette granit-fliser og et enkelt kors i lyst egetræ. Alterskranken var udført i egetræ med knæfald betrukket med lyst læder.

Knebel kirke har oplevet flere brande. Den seneste var i 1996, hvor alteret fra 1957 blev ødelagt sammen med det tæppe, som lå foran. Tæppet var designet af Harald Borre og broderet af kvinder fra sognet. Efter branden var der store sodskader, og kirken, orgelet og inventaret måtte gennemgribende renses.

I 1999 kontaktede Menighedsrådet den kendte kunstner Bjørn Nørgaard og gav ham opgaven med at udføre et nyt alterparti. Det var gennem en stor indsats fra Menighedsrådet og fra frivillige, at der blev råd til at indkøbe et sådant kunstværk. Der blev organiseret indsamling i sognet, givet donationer, legater, salg af kort og mange andre ting. Men uden bidrag fra Ny Carlsberg Fondet og direktør Peter Lassen fra Montana, var det formentlig ikke lykkedes at samle nok penge ind til den helt fantastiske alterudsmykning. Ikke én eneste skattekrone blev brugt på projektet.

Bjørn Nørgårds helt unikke kunstværk satte Knebel kirke på landkortet for alvor, og besøgende strømmer til i stor stil for at se alteret. Bjørn Nørgård havde på det tidspunkt aldrig tidligere lavet kirkeudsmykninger.

Bjørn Nørgård skriver selv om opgaven bl.a. følgende:
Knebel Kirke er en middelalderkirke fra år 1100, og er en vore romanske-gotiske landsbykirker, her med tårn fra 1700-tallet. Disse kirker, oprindeligt fra 1100 – 1200 årene, er med deres udsmykninger nok den rigeste kulturskat, vi ejer. På deres fundamenter hviler bogstaveligt talt hele vores nordiske kristne kultur og menneskesyn, og, når det er bedst, på højde med de bedste arkitekter – og kunstværker i verden.

Samtidigt rummer de 800 – 900 år efter stadig levende menighed. Det er gudshuse, hvor vi stadig i vores materielle verden alene eller sammen med Gud, søger et åndeligt fællesskab, få håbet og kærligheden gennem Jesus.

For en kunstner, der er født ind i, og efter modernismens opgør med traditionen og enhver, hvor tvivlen er forudsætningen, hvor fælles billeder i repræsentativ forstand ikke er mulig, forekommer det som en mulig opgave at skabe et billede, der netop har en fælles repræsentativ funktion for hele menigheden, og så ikke i en ny arkitektur men i et af vore tungeste huse
.”

Resultatet blev det tredelte alter, der ses i kirken i dag. Alteret blev indviet i 2001.

I den pjece, der er fremlagt i kirken, forklarer Bjørn Nørgaard selv sin idé bag alterpartiet:
”Forrest alterbordet, hugget i én blok … Selve alterpladen bæres af de 12 apostle med de fire evangelister i hvert hjørne. Det er den første menighed, der bærer kirken, som menigheden gør det i dag. I bordet er en altergrav, der går lodret gennem alteret og er tom, Kristi tomme grav.

Bag alteret står korset frit på gulvet. Det er 275 cm. højt. Det er i støbejern, støbt over et trækors. Korset er delt i to. Korsets arme er med et moderne udtryk ”dekonstrueret” … korsets deling er ligeledes dødens deling, det tragiske, det uafvendelige, sorgen, afslutningen må gennem håbets og troens mulighed ved Jesus Kristus, dødens anden natur, det evige liv …

På korset er en række af passionselementerne. Stigen, der er i rustfrit stål, snoet som et DNA- molekyle, og samtidig himmelstigen, opstandelsen. Der er spyddet og hans klæde, stangen med svampen. Disse dele er støbt i bronze. Tornekransen er ringe af kobber, forsølvet, tre store og fire små, syv i alt …

Midt i apsisbuen hænger Jesusfiguren frit mellem alter og kors … hugget i egetræ, selve Jesusskikkelsen bemalet, skyen, han er omsluttet af og langsomt opløses i, er forgyldt. Jesus hænger ikke på korset, men frit mellem korset, døden og lidelsen, og alteret, den tomme grav og menigheden. Han er ikke vertikal, men bryder med universets to hovedretninger, det horisontale, døden, det vertikale, livet…

Da Bjørns Nørgaards alter blev indviet, havde kunstneren allerede lavet skitser til et nyt knæfald, og Menighedsrådets besluttede sig straks til at forsøge af få dette projekt realiseret. Det lykkedes, og knæfald og brudeskammel kunne tages i brug d. 3. november 2002.

Kirkegården

Fra Knebel kirkegård er der en formidabel udsigt over Knebel Vig. Kirkegården ligger på en bakkeskråning og har en afrundet form, der understreges af de store gamle træer og et smukt kampestensdige. Træerne bidrager til at skabe en intens stemning og rumfølelse, og med de lave buksbomhække rundt om gravstederne danner kirkegården et helstøbt eksempel på danske kirkegårdstradition.

På hjemmesiden: dk.gravsten https://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/Knebel.php

findes der beskrivelser og billeder af mange af de gravsten, der står på kirkegården.


Tekst sammenskrevet og redigeret af Elsa Holmer marts 2020 på baggrund af kirkens brochurer og øvrige kilder.

Ønsker man at se flere fotos af kirkens ydre og indre, henvises til: http://danmarks-største-kirkegalleri.dk

Mere information om Knebel kirke findes i de pjecer, som ligger i kirkens våbenhus. I våbenhuset findes der også en pjece om Bjørn Nørgårds alter, knæfald og brudeskammel. Pjecen indeholder en omfangsrig, detaljeret beskrivelse.  Pjecerne kan købes i kirken.

Information om modtagelsen af Bjørn Nørgaards alter kan også læses her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/da-knebel-kom-på-landkortet

>> Find vej